Privatlivspolitik
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan personoplysninger behandles i forbindelse med brugen af Playlio.
Senest opdateret: 28. september 2026
1. Om Playlio
Playlio leveres af:
Mylius-Erichsens Vej 11
7000 Fredericia
CVR-nr. 20772093
Telefon: 20 45 99 15
E-mail: satcom@satcom.dk
Playlio er en online tjeneste til klubber, foreninger og virksomheder til blandt andet administration af spillere, trænere, fremmøde, træningsaftener, kampfordeling, historik og statistik.
2. Hvem er dataansvarlig?
Når en klub, forening eller virksomhed anvender Playlio til at registrere oplysninger om sine spillere, trænere og andre personer, er den pågældende organisation som udgangspunkt dataansvarlig for disse oplysninger.
SATCOM behandler i denne situation oplysningerne på organisationens vegne som databehandler. Klubben bestemmer formålet med registreringen og hvilke oplysninger, der skal registreres, mens Playlio stiller den tekniske platform til rådighed.
SATCOM er selv dataansvarlig for oplysninger, som SATCOM behandler til egne formål, eksempelvis administration af kundeforhold, abonnementer, betalinger, fakturering, support og sikkerhed.
3. Hvilke oplysninger behandles?
Afhængigt af hvordan den enkelte klub anvender Playlio, kan systemet blandt andet indeholde:
- navn og brugeroplysninger
- e-mailadresse
- klub- og organisationstilknytning
- spillerens køn og spillerniveau
- profilbillede, hvis funktionen anvendes
- fremmøde og deltagelse i træninger
- spillede kampe, runder, makkere, modstandere og pauser
- historiske træningsdata og spillerrestriktioner
- brugerroller og adgangsrettigheder
- tekniske oplysninger, der er nødvendige for drift og sikkerhed.
For klubadministratorer og andre kontaktpersoner kan SATCOM desuden behandle navn, e-mailadresse, telefonnummer, kluboplysninger, betalings- og abonnementsoplysninger samt kommunikation med SATCOM.
4. Formålet med behandlingen
Personoplysninger behandles for at levere Playlios funktioner, herunder administration af spillere og brugere, registrering af fremmøde, generering af kampe, visning af historik og statistik samt administration af brugeradgang.
SATCOM behandler desuden nødvendige oplysninger til administration af prøveperioder og abonnementer, gennemførelse og dokumentation af betalinger, kundeservice, teknisk support, sikkerhed, fejlsøgning og opfyldelse af retlige forpligtelser.
5. Behandlingsgrundlag
For de oplysninger, hvor klubben er dataansvarlig, er det klubbens ansvar at sikre et gyldigt behandlingsgrundlag. SATCOM behandler disse oplysninger på klubbens dokumenterede instruks og i henhold til den indgåede databehandleraftale.
For oplysninger, hvor SATCOM selv er dataansvarlig, sker behandlingen efter det relevante behandlingsgrundlag, eksempelvis fordi behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde en aftale, overholde en retlig forpligtelse eller på baggrund af en legitim interesse i at drive, administrere og sikre Playlio.
6. Profilbilleder
Playlio giver klubben mulighed for at aktivere profilbilleder af spillere. Det er den enkelte klub, der bestemmer, om funktionen anvendes. Klubben er ansvarlig for, at billeder registreres og anvendes på et lovligt grundlag og for at informere de berørte personer om anvendelsen.
SATCOM anvender ikke spillernes profilbilleder til egne formål.
7. Betaling og kortoplysninger
Betaling for Playlio-abonnementer håndteres via SumUp.
Når der foretages en betaling, sendes de nødvendige oplysninger til SumUp med henblik på at gennemføre og dokumentere betalingen.
SATCOM opbevarer alene de oplysninger om betalingen, som er nødvendige for administration af abonnementet, dokumentation af betalingen, bogføring og regnskab, eksempelvis betalingsstatus, beløb, dato og betalingsreference.
8. Hosting, e-mail, backup og leverandører
SATCOM anvender Curanet i Danmark til Playlios webhosting, database, SMTP/e-mail og backup. Curanet behandler i den forbindelse oplysninger som leverandør til den tekniske drift af Playlio.
Derudover anvendes SumUp til behandling af abonnementsbetalinger.
| Leverandør | Formål |
|---|---|
| Curanet | Webhosting, database, SMTP/e-mail og backup |
| SumUp | Behandling af abonnementsbetalinger |
9. Overførsel af oplysninger
Playlios webhosting, database, SMTP/e-mail og backup håndteres via Curanet i Danmark. Hvis SATCOM fremover tager nye leverandører i brug, som indebærer overførsel af personoplysninger uden for EU/EØS, vil sådanne overførsler alene ske på et gyldigt grundlag efter de gældende databeskyttelsesregler.
10. Opbevaring og sletning
Efter et Playlio-abonnement ophører, opbevares klubbens Playlio-data som udgangspunkt i op til 12 måneder. Herefter kan klubbens Playlio-data blive permanent slettet eller anonymiseret, medmindre oplysninger skal opbevares længere som følge af lovgivning eller andre retlige forpligtelser.
Regnskabs- og bogføringsdata opbevares i 5 år i det omfang, SATCOM er forpligtet til dette efter gældende regler.
Backupkopier kan i en begrænset periode fortsat indeholde oplysninger, der er slettet fra produktionssystemet. Disse slettes i takt med den almindelige rotation og udløb af backup.
11. Sikkerhed
SATCOM anvender passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig sletning, ændring, offentliggørelse, tab, misbrug eller adgang fra uvedkommende.
Adgangen til Playlio er brugerbaseret, og brugernes rettigheder afhænger blandt andet af deres rolle og tilknytning til den enkelte klub. Kunder og brugere er selv ansvarlige for at beskytte deres adgangskoder og må ikke videregive loginoplysninger til uvedkommende.
12. Den registreredes rettigheder
Efter databeskyttelsesreglerne kan den registrerede afhængigt af omstændighederne have ret til blandt andet indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse og dataportabilitet, hvor reglerne finder anvendelse.
Hvis henvendelsen vedrører oplysninger om en spiller eller anden person, som en klub har registreret i Playlio, skal henvendelsen som udgangspunkt rettes til den pågældende klub, da klubben er dataansvarlig. SATCOM bistår klubben med sådanne anmodninger i det omfang, det følger af databehandleraftalen.
Hvis henvendelsen vedrører oplysninger, som SATCOM selv er dataansvarlig for, kan SATCOM kontaktes på satcom@satcom.dk.
13. Sletning eller ændring af oplysninger
Klubadministratorer og andre brugere med de nødvendige rettigheder kan administrere en række oplysninger direkte i Playlio. Hvis oplysninger ikke kan slettes eller ændres via Playlio, kan kunden kontakte SATCOM.
14. Sikkerhedsbrud
Hvis SATCOM konstaterer et brud på persondatasikkerheden vedrørende oplysninger, som SATCOM behandler som databehandler, orienteres den berørte dataansvarlige i overensstemmelse med databehandleraftalen og gældende regler.
Klubben er som dataansvarlig ansvarlig for at vurdere sine forpligtelser over for Datatilsynet og de registrerede.
15. Klage og kontakt
Spørgsmål vedrørende SATCOMs behandling af personoplysninger kan rettes til:
Der kan desuden klages til Datatilsynet over behandling af personoplysninger.
16. Ændringer i privatlivspolitikken
Privatlivspolitikken kan blive opdateret, eksempelvis hvis Playlios funktioner, leverandører eller behandling af personoplysninger ændres. Den til enhver tid gældende version offentliggøres på Playlios hjemmeside.
